Afbalancering

Jeg benytter de teknikker som jeg er uddannet i, hvilket er kraniosakral terapi og funktional indirect
technique. Denne behandlingsform er en meget mild men effektiv metode til at afspænde de forskellige
væv i hestens krop. Inden jeg starter selve undersøgelsen af de enkelte segmenter og afbalancerer hesten
laver jeg altid en bevægelsesanalyse af hesten i longe hvis dette er muligt.

Hvad er Kranio-Sakral Terapi

Kranio-sakral terapi (KST) er en meget blid og dybdegående afbalanceringsform, som ved meget milde tryk kan løsne spændinger og blokeringer. Via kranio-sakral terapi kan man indirekte arbejde i flere væv, såsom muskler, knogler, membraner (hjernehinder), nervesystemet, organer, mm. Denne afbalanceringsform er utrolig gavnlig, også for de sensitive dyr, da man arbejder med dyrets egen krop og deres egen energi, som gør at kroppen kan hele og helbrede sig selv.

Hvordan arbejder jeg med de teknikker jeg er uddannet i?

Jeg bruger mine hænder som en slags scanner til at finde spændinger og blokeringer i det biomekaniskesystem. Herefter benytter jeg både kranio-sakral terapi og functional indirekte technique til at slippe spændingen/blokaden. Disse teknikker er meget blide, og da det er en neurofysiologisk teknik, kan den slippe spændinger i vævet uden at have fat i selve vævet. I min afbalancering går jeg altid igennem følgende:

• Hjernehindesystemet 
Kraniet
Organsystemet
Nervesystemet
Blod- og lymfesystemet
Bækkenet 
Ekstremiteterne 
Fasciesystmet