Uønsket adfærd skylds som regel manglende forståelse for dyret.
I sidste uge var jeg ude og hjælpe dette skønne par. Rytteren var utryk under opsadling og ridning. Vi tog en snak om hvad det var der gjorde hende utryk i de forskellige situtationener, hvor efter jeg stillede ind på hesten Freja.
Når Freja blev strillet forskellige steder på kroppen, sparkede og bed hun ud. Det samme gjorde hun når sadlen skulle på. Når de så nåede til trensen begyndte Freja at gå rundt, og ikke ville være med i det. Vi tog en snak om hvad der lå til grund for den uønskede adfærd og hvad vi kunne gøre for at afhjælpe den, så rytteren kunne blive tryk ved hesten.
Jeg guidede dem igennem det hele. Prøv lige at se hvor rolig de begge blev, i de situationer, hvor der normalt blev skabt konflikter og utryghed mellem dem.
Bagefter gik vi ud på banen for se hvordan jeg bedst kunne hjælpe dem i ridningen. I det at vi fandt frem til hvad problemet var, blev de endnu engang guidet igennem til at finde nogle kompromiser som de begge kunne være i. Og det blev til en af de bedste og tryggeste rideturer de længe har haft. Vi snakkede om det med at have dyr, og hvordan man får et godt samarbejde og en god relation. Som jeg ser det, er det præcis det samme som at have en ven. Hvis den ene i et venskab er dominerende og hele tiden vil bestemme, vil man på et tidspunkt ikke kunne være mere i det, og man er nød til at sige stop. Det handler hele tiden om at tage og give, for at opnå det bedste og mest forstående venskab. Og det samme gør sig gældende i vores venskaber med vores dyr.
Jeg tror på at alle dyreejere vil deres dyr det bedste, men en gang imellem kommer der bare nogle misforståelser og miskommunikationer, og dermed kommer der uønsket adfærd.