For en uges tid siden var min familie og jeg på sommerferie i ungarn. Vi tog en tur i zoo, som lå i byen.
Da jeg stod og kælede med meget sød gris kom en frit gående kamel hen til mig. Jeg hilste på den og i et kom en børnefamilie løbende hen til den og den gik sin vej. Jeg gik en tur rundt i den smukke zoo, og kom igen tilbage til grisen. Kamelen kom tilbage endnu en gang og jeg tog kontakt til den.
Jeg mærkede at den blev ret utryg når folk kom løbende hen til den for at klappe og tage billeder. Den lage hovedet ind til mit bryst og lagde sig ned.
Idet at endnu en børnefamilie kom løbende hen til den kunne man se at dens vejrtrækning blev meget overfladisk og en angst kom i dens øjne. Jeg blev siddende med den og guidede den igennem det. Den begyndte stille og roligt at kunne trække vejret dybt ned i maven, og idet at de gik begyndte den at smaske og pruste.
Jeg blev hos den og guidede den igennem det igen og igen indtil den kunne selv.
Da jeg måtte videre sagde jeg pænt farvel og ønskede den al held og lykke i frem tiden. Den lagde hovedet ind til mig igen og takkede.
Aldrig i mit liv har jeg prøvet, at et fritstående dyr har betroet sig så meget til mig. Og at et dyr har, opsøgte den nære kontakt til mig. Den viste godt selv hvad den havde brug for, den have bare brug for hjælpen. Jeg er så taknemmelig og beæret, over at jeg kan hjælpe de dyr der har brug for det.